SEJR NUMMER 14 I RANDERS

D. 26 marts 2024

Ugen starter hårdt i slutspillet med en mandagskamp og HIC er på besøg i Randers. De har senest slået Svendborg Rabbits på deres hjemmebane og HIC kører på en sejres streak på 13 kampe som gerne skulle forbedres. Randers spiller for at bevare muligheden for en semifinaleplads mens HIC har den på plads. Rammerne er de noget mere ydmyge i Randers Arena hal to men stemningen er i top.

Kur Jonkuch tager endnu engang tip-off og Gage Davis bringer HIC foran. Begge hold fortsætter i et højt tempo hvor forsvaret er meget løst. Det giver plads til hurtige scoringer. Kur Jongkuch er meget involveret i angrebsspillet med rebounds og assist til holdkammeraterne der kan eksekvere 12-9 Til HIC.

Randers er vedholdende og er oppe på HIC når de starter angrebsspillet. Det giver et par turnovers og Randers kan reducere til 13-14 I de næste minutter som afvikles i et ekstremt højt tempo med løb frem og tilbage. Det giver hurtige scoringer på skift til 19-22 Kampen er præget af at HIC har glemt forsvarspillet og løber sammen med Randers. Den taktik er noget anderledes fra HIC´s side, end det vi har set generelt i sæsonen, hvor det gode forsvar har været et grundvilkår. Den er helt tæt i Randers 24-24 efter første periode.  

Randers har i starten af anden periode, besiddelsen af bolden og det fører til flere afslutninger. Heldigvis for HIC misser de mange skud og afslutninger. De kommer dog bedst fra land mens Frederik Rungby nu viser at han er kommet for at lede holdet og sætter sin anden trepointsscoring. Randers reducerer hurtigt og midt i perioden er Randers foran med 30-27. Josh Fortune, der efterhånden er en Randersveteran dominerer i de næste par angreb, men HIC finder løsningerne kollektivt og Kur Jongkuch kan nu score sit fjerde point til 34-32 og HIC er igen foran. Kampen er præget af stor intensitet og at begge hold gerne vil til kurven og forsvarspillet virker som en dårlig matematiktime.

Gustav Rønholt viser for Randers at han er en mand der vil vise sit værd. Han sætter de næste 7 point for Randers og kan udligne stillingen til 39-39 I de næste minutter er det Kur Jongkuch der fører an for HIC men Randers er i spillehumør og er ikke tæt nok i deres markeringer på Randers i angrebsspillet. Randers løber stille og roigt i front i minutterne derefter. De kan gå til pausen med en føring på 53-48 og HIC må konstatere at det er noget tid siden de har været bagud ved halvleg. Josh Fortune og Gustav Rønholt er de dominerende for Randers med hver 11 point mens Kur Jongkuch har 14 og Kahlied Spear har 7 for HIC ved pausen.

HIC begynder at falde mere til i forsvarspillet efter pausen hvor de nu er i helbanepres for at stresse Randers. Men Morten Bülow starter med tre og øger føringen for Randers. 56-48 og HIC hænger. Det bliver hurtigt udlignet af Greg Williams Jr. Randers holder føringen på godt angrebsspil af Josh Fortune men Greg Williams er nu varm og dominerer de næste minutter. Men Josh Fortune bare scorer for Randers. Kahlied Spear viser nu hvorfor han er hentet til Horsens og scorer for HIC men Randers holder føringen 74-64 Kahlied Sper vågner nu godt støttet af Gage Davis og der er reducering uden at Randers scorer 75-72 Randers. Liam Sørensen tager igen den gode beslutning og sætter tre point til lige stilling til fjerde periode 75-75

På starten af den sidste periode kommer HIC ud som forvandlet. Randers er tilbageholden i angrebsspillet og virker til at ville forsvare deres føring. Det udnytter trekløveret i Gage Davis, Greg Williams Jr og Liam Sørensen til at bringe HIC foran. De laver samlet 12 point uden at  Randers kommer til en scoring. 75-87 er HIC pludselig i front. Herfra er HIC konstant i front med 9 til 12 point. Randers kommer sig aldrig over den HIC start på perioden og HIC holder Randers på bare 9 point i fjerde periode til en sejr på 84-98 på trods af at Randers udfordrede forsvarspillet. HIC tager den 14. sejr i træk.

Topscorer for HIC er Kur Jongkuch og Kahlied Sper med 18 point mens Gage Davis har 17. 14 til Greg Williams Jr. Mens der er 12 til Liam Sørensen. For Randers er Josh Fortune med 20 point mens der er 14 til Gustav Rønholt. 10 til Morten Bülow og Baraky Camara. Næste kamp for HIC er på hjemmebane mod Værløse Blue Hawks der overraskende tog en sejr over Næstved på udebane i denne runde.  

 


bubble