HIC sejrede i træningskamp mod Fyllingen Lions

HIC fortsætter forberedelserne frem mod den nye sæson, og lørdag stod Fyllingen Lions fra Norge for modstanden i en intens træningskamp.

12. september 2026

HIC sejrede i træningskamp mod Fyllingen Lions

Med alle arbejdstilladelser på plads var det muligt for HIC at stille med fuld trup, og det blev samtidig en god mulighed for holdet til at få værdifulde minutter sammen på banen.

HIC kom ud med høj energi og viste sig konkurrencedygtige i begge ender af banen. Kampen var præget af intensitet og fysisk spil, men HIC formåede at holde fast i deres udtryk og arbejde sig frem til en sejr på 71-63.

Head Coach Igor Djukelic var efter kampen tilfreds med både indsatsen og sammenholdet:

“Vi er et kompetitivt hold, som spillede energisk i begge ender. Lidt ufint spil i flere dele af kampen, men det er også forventet. God indsats og godt sammenhold førte os til en komfortabel sejr.”

Kampen gav dermed endnu et vigtigt indblik i, hvor holdet står i opbygningen frem mod sæsonstart. Med en fuld trup til rådighed fik spillerne samtidig mulighed for at bygge videre på relationerne på banen og fortsætte arbejdet med de taktiske elementer.