HIC slap med skrækken mod bundholdet

D. 09 november 2016

Det var top imod bund i Forum Horsens tirsdag aften, men det var ikke til at se.

HIC kom til kampen med en udsædvanlig lad indstilling. Stevnsgade til gengæld spillede frisk til og havde egentligt fortjent at vinde. Det var dog HIC, som til sidst kunne række sig sejrsrigt ud af kampen med cifrene 84-78.

Første periode var meget lige. HIC spillede uden gejst, mens Stevnsgade spillede frisk til. Lawrence Alexander ramte et par treere, mens Jesper Sandager scorede 7 point for Stevnsgade.

I anden periode trak HIC fra og førte med 34-24. Så lavede Stevnsgade et run, og kunne noget overraskende gå til pause foran med 38-36.

HIC prøvede med lidt mere energi i starten af anden halvleg. Iffe Lundberg viste gode takter, men også Oscar Jørgensen var godt spillende. Stevnsgade bed dog godt fra sig, og Davie Champagnie var effektiv. Før fjerde periode var stillingen helt lige med 59-59.

Stevnsgade var foran det meste af fjerde periode og førte med et minut igen. HIC strammede dog grebet i forsvaret og vandt til sidst lidt ufortjent med 84-78, efter Myles Mack, til stor jubel for publikum, betrådte gulvet for første gang i kampen med godt fire minutter tilbage af opgøret. 

Bedste mand for HIC var Lawrence Alexander, mens Jesper Sandager var bedste mand for Stevnsgade.
HIC var udover en begrænset spillende Myles Mack også uden Vedran Borovcanin, som blev sparet.

Næste kamp for HIC er på mandag den 14. november, hvor det gælder pokalkvartfinale imod Svendborg Rabbits i Kaninhulen på Sydfyn.  


bubble