STORSEJR OVER AMAGER – DRØMMEDEBUT TIL KAHLIEL SPEAR

D. 03 februar 2024

Lørdag eftermiddag bød på en tur til Amager, hvor hjemmeholdet tog imod. Amager har haft en svær sæson med skader til flere profiler, herunder landsholdsspiller Tomas Atli Bjarkason og Oscar Quackenbush der er kernen på Amagers hold. Begge er nu tilbage og Oscar er holdets topscorer med knap 19 point i snit mens amerikanske Andrew Sims er hentet ind som erstatning. Han har gjort det godt med et snit på 25 point pr. kamp. Amager er sidst i Basketligaen med bare én sejr i 17 forsøg. Så HIC må siges at stå med favoritværdigheden.

HIC giver debut til Kahliel Spear som har fået spilletilladelsen i orden. Han kommer fra den næstbedste italienske række hvor han snittede 6 point og 9 rebounds for Umana Chiusi. En 2 meter høj small forward som HIC forventer sig en del af, efter afgangen af Sami Eleraky

HIC ligger hårdt ud i Amagerhallen og bringer sig hurtigt foran med 15-4 og 25-8 Amager smider ufattelig mange bolde væk på dårlige afleveringer. Det er Kur Jonkuch, Greg Williams Jr. Og Gage Davis der fører an med henholdsvis 6, 7 og 4 point i kampens indledning. Unge Mikkel Brøcher har fundet plads i startopstillingen til lejligheden.

For Amager er det Oscar Quachenbush og Tomas Atli Bjarkason der tager hjemmeholdets point med 12 af de første 14 point. HIC er i front med 28-14 efter første periode.

Amager starter anden periode med en scoring og får sig et lille run på ni point. HIC spiller sløset og kan være heldige med at Amager fortsætter med ikke at kunne ramme kurven og smide bolde væk i angrebsspillet. Marius K. Sørensen får brudt den stime med den første til HIC. Amager har reduceret til 21-30 Herefter sætter Kahliel Spear sin første tre-points scoring i Basketliga- regi. 33-23 til HIC efter at Andrew Sims kommer lidt i gang.

I de næste minutter står Liam Sørensen og Kahliel Spear for pointene primært ved scoringer under kurven da Amagers forsvar er meget gavmildt. HIC kan bringe sig foran med 46-23 og der bliver længere og længere op for Amager. Time out til hjemmeholdet med fire minutter igen. Herfra er der lidt scoringskrise for begge hold, indtil Kur Jongkuch kan lave et drive ind til lay-up og ligge to point i- HIC udbygger stille og roligt sin føring og er Amager overlegen i alle facetter.

HIC vinder anden periode med 27-14 til stillingen 55-32 ved pausen. Oscar Quachenbush slutter scoringerne af for Amager med en tre-points flowder ud over sidelinjen samt et par straffekast. For HIC er det Kuch Jongkuch der næsten kan tipdunke HIC sidste to point i kurven før pausen.

I tredje periode er det Dage Davis der ligger ud med de første fire point. Han vandrer stille og roligt igennem Amagers slunkne forsvar. Der er ikke mange ændringer ift. første periode. HIC øger stille og roligt føringen og løber stadig fra. 77-41 en føring på 36 point med tre minutter tilbage af tredje periode. Spændingen har forladt kampen og HIC er i gang med en god gang træning. Bedste aktion for perioden er et alley loop mellem Liam Sørensen og Kahliel Spear til 79-45 Perioden slutter 88-51 til HIC

I fjerde og sidste periode træder HIC et gear ned. Det tillader Amager at pynte på resultatet. De har hidtil været holdt på bare 55 point men alene i den sidste periode har de 33 mod HIC´s 26. På trods af det er der ingen tvivl om udfaldet af kampen, en sejr på 115-84 til HIC

HIC vinder turnoverstatistikken med 9 mod Amagers 21 mens HIC også tager 16 steals mod Amager 5. Det siger en hel del om styrkeforskellen mellem de to hold. Sejren bliver på 115-84 til HIC. Holdets højeste scorer i indeværende sæson. Topscorer for HIC er Gage Davis med 30 point og 11 rebounds, mens debutanten Kahlied Spear får en drømmedebut med 24 og skyder 10-16 i kampen. Der er 22 til Kuch Jongkuch, hans højeste i sæsonen. 14 til Greg Williams Jr. Og 12 til Liam Sørensen.

For Amager Andrew Sims 25, 24 til Oscar Quachenbush. Og 14 til tilbagevendte Tomas Atli Bjarkason. Næste kamp er den næstsidste i sæsonen og den står mod Team Fog Næstved den 9. februar kl 19.15 Et hold som HIC sidst tabte til i pokalsemifinalen, så der er revanche i vente.


bubble