Bliv praktikant
I Horsens IC har vi løbende praktikanter, og byder nye velkomne hvert år efter sommer og nytår. Vi har primært studerende indenfor kommunikation, markedsføring, oplevelsesindustrien og journalistik. Er du interesseret i at høre mere om hvad det vil sige at være praktikant i Horsens IC, så er du velkommen til at kontakte os.
Hvad kan du forvente som praktikant?
Som praktikant i Horsens IC bliver du en del af hverdagen i en professionel basketballklub, hvor du får mulighed for at omsætte teori til praksis og prøve kræfter med mange forskellige opgaver. Du bliver ikke bare tilskuer – du får ansvar og bliver en aktiv del af teamet.
Dine opgaver kan blandt andet være inden for events, marketing, kommunikation, sociale medier, salg, partneraktivering og afvikling af kampe og arrangementer. Du kan også få mulighed for at arbejde med egne projekter, hvor du selv er med til at udvikle idéer fra tanke til virkelighed.
Vi tilpasser opgaverne efter både dine interesser, din uddannelse og HIC's behov, så du får en praktikperiode med ansvar, læring og masser af hands-on erfaring. Du kommer tæt på både sporten, erhvervslivet og den daglige drift af en basketballklub – og du får mulighed for at sætte dit eget aftryk på HIC.
Vil du være med?
Skriv til os i dag.