VEDRAN BOROVCANIN FORLÆNGER SIN KONTRAKT!

D. 09 marts 2019

 

Vi starter aftenen med rigtig gode nyheder. Den bundrutinerede serbiske ræv, som har decideret stjernestatus i klubben, har valgt at forlænge sin kontrakt med HIC.

Der er således blevet tilføjet yderligere to år på aftalen, så den først udløber i sommeren 2021.

Vedran kom til HIC i 2013 og har været her lige siden. Dermed når hans kontrakttid op på hele otte år, når den udløber i 2021.

En enestående loyalitet fra en spiller, der gennem årene har haft masser af andre tilbud.

Blandt meritterne i årenes løb er 2 danske mesterskaber og 2 pokaltitler. Vi håber, der bliver føjet yderligere til den liste i fremtiden.


bubble