Torsdag aften tog HIC hul på slutspillet i Arena Næstved. Det var tid til at vise, de gode takter fra slutningen af grundspillet kunne fortsætte. Det gik lige modsat. HIC spillede den nok dårligste periode i sæsonen og var på hælene fra start til slut.
Team FOG var bedst i alle spillets facetter i kampens start og udstrålede en energi som havde de drukket Red Bull hele natten. Og det kunne ses på scoringstavlen der viste 31-10 i deres favør efter 1. periode. HIC sad i periodepausen på bænken og lyttede til trænerens raserianfald.
Når man som hold scorer på 30% af sine scoringsforsøg, skal der rettes op på en del til anden periode. Kareem Reid og Matt Johnson gik forrest, mens Næstved satte tempoet en anelse lavere. Helt nok til at rette op på den dårlige første periode var det ikke. Men alligevel kommer de frem til flere gode scoringer. Med den gode start holder Team FOG afstanden intakt. HIC reducerer frem til pausen med et enkelt point hvor stillingen er 52-33 til hjemmeholdet.
Tager vi et kig på statistikkerne er det tydeligt hvori forskellen på holdene skal findes. Næstved har scoret tyve point på fastbreaks mens vi stadig har de første to til gode. Ligesom de fører 14-0 i point lavet på vores turnover. Det kunne kun blive bedre i anden halvleg.
Hvad træneren sagde i pausen, ved vi ikke. Men det så ud til at hjælpe en anelse. Eller også var det stoltheden som holdet var ramt på. I hvert fald, begynder spillet at flyde bedre. Skuddene blev afviklet med større præcision, og HIC får spillet sig frem til gode positioner og afslutninger. Anton Harbo og Marius Kirkholt Sørensen tager over der hvor Kareem og Matt slap i første halvleg. Tilsammen har de tyve point efter fem minutter af perioden. HIC har reduceret på Næstveds chokstart. Bagud med ti point er stillingen 56-46 til hjemmeholdet.
I løbet af tredje periode får HIC får reduceret yderligere og kæmpet sig ned på at være bagud med ni point. Det bliver for tæt for Næstveds nr. 1 Cole Bajema, der beslutter sig for at overtage både spillet og ansvaret de næste to minutter. Efter to turnovers af udeholdet, sætter han de næste 9 point på trepointsscoringer og igen er HIC bagud med tyve point. Der resterer to minutter af tredje periode. Stillingen, 72-52 til hjemmeholdet.
I fjerde periode er der ikke mange ændringer i spil og chancer. HIC´s scoringsprocenter er for lave til for alvor at kunne true hjemmeholdet. Mens hjemmeholdet samtidig holder intensiteten i takt. Det hele slutter med det største nederlag i sæsonen på 100-77 og det ligner at der er en del at arbejde med til den næste kamp, hjemmekampen mod BC Copenhagen den 12. marts i Forum Horsens.
Torpscorer for HIC var:
Anton Harbo 15 point, 1 assist
Matt Johnson 14 point, 2 rebounds og 2 assist
Liam Churchill Sørensen 14 point, 5 rebounds 1 assist
Marius Sørensen, Isaiah Johnson og Kareem Reid alle 10 point
