SEJR I NERVEPIRENDE TOPKAMP MOD TEAM FOG NÆSTVED

D. 22 marts 2024

Torsdag aften var Forum Horsens igen iklædt gule farver da der var topkamp i Basketligaen, hvor HIC mødte Team Fog Næstved. HIC holder ligaens førsteplads med en imponerende stime af sejrer i Basketliga-regi på 12 kampe i træk. Vi skal helt tilbage til den 11. december for at finde det sidste nederlag på 75-81 hjemme mod Svendborg Rabbits. For Team Fog Næstveds vedkommende ligger de lunt på en tredjeplads og tog sig senest kærligt af Svendborg Rabbits på hjemmebane med en sejr på 97-88 I forrige kamp mod Værløse Blue Hawks var Gage Davis og Kahlied Spear ude med småskader. De er nu med igen.

Bolden vindes igen ved tip-off af Kur Jongkuch, der ikke har tabt mange af de kampe i denne sæson, og det bliver til flere hurtige afslutninger hvor begge hold lige skal skydes ind. Vi skal et minut og 35 sekunder ind i kampen før Næstveds profil i Gus Okafor får lagt det første point i kurven. Lige så hurtigt modsvaret af Gage Davis med et lay-up kort efter. Begge hold har scoringsproblemer selv fra straffelinjen og efter fem minutter er stillingen utraditionelt lave 7-7. Angrebsspil vinder kampe mens forsvar vinder mesterskaber synes begge hold at tænke. Angrebsspillet er ikke kønt. Det er forsvarspillet til gengæld.

I de næste to minutter sætter HIC dog teten med bl.a. to gode tre-points scoringer af Greg Williams Jr. HIC er nu pludselig i front med 18-9 Næstved kæmper med HIC´s aggressive forsvarspil og Lagio Grantsaan har hidtil løst det bedst med fire af Næstveds 9 point. I slutminutterne kommer Næstved mere med og laver nu seks point i træk. Kahlied Spear kan afrunde perioden til 20-16 HIC

Anden periode er nærmest modsætningen til første periode, begge hold slipper lidt i forsvaret, hvilket HIC slipper bedst fra med 31 point i alt. Begyndende med Kahaied Spear på to straffekast. I de næste minutter er det Gage Davis, Liam Sørensen og Kahlied Spear der scorer, mens Lagio Grantsaan er svær at stoppe for Næstved. Kur Jongkuch har det sværere under kurven mod Næstveds store folk. Det bliver så rigeligt kompenseret af HIC´s skytter. Derfor slipper HIC bedst fra perioden og kan gå til pausen med en komfortable føring på 51-38

I tredje periode, hvor HIC traditionelt har spillet godt i mange kampe er det lidt status quo for begge hold. Jagen Mostly er nu kommet rigtig godt i gang for Team Fog Næstved og laver 9 point i træk indtil HIC skifter forsvarsstil. Det ændrer dog ikke på, at HIC hele tiden holder en føring på 10-14 point på skud og lay-up hvor de slår Næstvedforsvaret. Samtidig med at de holder en meget høj forsvarsintensitet som holder Næstved på en lavere scoringsprocent. De slutter på 51 mod HIC´s imponerede 68%. 73-60 efter tre perioder.

Mens de fleste HIC-fans sad med en god følelse og en kamp der synes under fuld kontrol, synes Næstved at tænke, at det er nu eller aldrig. De kommer ud til fjerde periode med lyn, torden og sigtekornet godt indstillet igen anført af Jagen Mostly. Syv point mod nul af HIC i periodens første 3 minutter og pludselig er kampen igen tæt 73-67 og spændingen i kampen og i hallen er både at se og høre. Liam Sørensen bryder den stime med, vel nok, kampens vigtigste tre-pointsscoring, som igen skaber lidt tryghed i HIC-lejren til stillingen 76-67 og igen minuttet efter, endnu tre point fra hans hænder til 79-69 med seks minutter igen. Herefter er det som om HIC igen taber intensiteten i forsvaret og duellerne under kurven. Lagio Grantsaan og Jagen Mostly gør det onde ved forsvaret og igen kommer der en reducering til 79-75.

Næstved er nu mere med i kampen end på noget andet tidspunkt. Det løser Leonardo Carlino nu med to gode afslutninger der fører til et lay-up og straffekast 82-75 og HIC´fans kan ånde lidt op igen. Næstved kommer nu tilbage igen med en scoring af Damien Williamson, hvorefter Kahlied Spear smider bolden i hænderne på Næstved, kun for at se Gus Okafor ramme enctre-pointscoring. Nu er stillingen helt tæt 82-80 og tribunerne er tavse for en stund i Forum. Time-out HIC.

Der resterer nu tre minutter af kampen og der er stillingskrig hvor begge hold er tilbageholdende med afslutningerne. Den bryder Gage Davis med et hurtigt lay-up og da Næstved misser samme i den anden ende, kan han fejles og sætte et par straffekast til 85-80. Gus Okafor viser sin kølighed og sætter tre point på tavlen, mens Liam Sørensen gør det samme i den anden ende af banen ved køligt at sætte et skud i løb. Han viser nu for anden kamp i træk at han også kan trække på topscoreværdighed. Næstved kalder time out.

Tilbage på banen med Næstved bold, afleveres der rundt og bolden finder en brændvarm Gus Okafor der skyder og sætter tre point. Kampen er nu for første gang indenfor et point. 87-86 HIC Det bliver også til 88-87 på fejl. Gage Davis tager endnu engang ansvaret i slutminutterne på sine skuldrer. Kampen afsluttes på straffekast til 90-87 med 15 sekunder igen. Næstved skal nu ramme tre point for at få overtid, men Damien Williamson har ikke den nødvendige præcision i afslutningen og tiden løber ud til HIC sejr.

Topscorer i kampen blev endnu engang Gage Davis efter en sublim kamp med 28 point og 12 rebounds. Derefter Liam Sørensen med endnu en god kamp, 18 point til ham. Kahlied Spear leverer 10 i sin comebackkamp, mens Leonardo Carlino også har 10. Der var 8 til både Greg Williams Jr. Og Kur Jongkuch. 5 point til Marius Sørensen og 3 til Frederik Rungby.

For Team Fog Næstved har Gus Okafor 23 point, Lagio Grantsaan 20, mens der er 13 til Jagan Mosely. 10 point til E. J. Dambreville og Robert Duncan. Næste kamp i slutspillet er på udebane mod Randers Cimbria mandag den 25. marts kl. 19.15 Randers leverede seneste en mindre overraskelse i at slå Svendborg Rabbits på deres hjemmebane med 91-83


bubble