MAGNUS JESPERSEN TIL HIC

D. 12 juli 2021
HIC har til den kommende sæson forstærket sig med den 23 årige forward Magnus Jespersen. Jespersen, som måler 198 centimeter, spillede i sidste sæson for Bears Academy.
Jespersen er en atletisk spiller, som spiller over ringhøjde, og samtidig arbejder han stenhårdt. Sidste sæson scorede han 9,1 point og tog 8,4 rebounds pr. kamp.
Da HIC led et overraskende nederlag til Bears Academy, scorede Jespersen 15 point og tog 6 rebounds.
Magnus Jespersen skal være med til at lukke det hul, som opstod da Frederik Rungby tog til Tyskland.
Head coach Lukas Varga udtaler:” Jeg er rigtig tilfreds med at Magnus bliver en del af HIC, og jeg tror han kan udvikle sig endnu mere, og blive en vigtig del af holdet”.
Magnus Jespersen ser også frem til at komme til Horsens:” Jeg glæder mig til at tage det næste skridt og starte et nyt kapitel hos Horsens IC, som er en klub med gode traditioner og høje ambitioner. Derudover ser jeg frem til at spille for Lukas Varga, som jeg har hørt enormt mange gode ting om, og udvikle mig som spiller”.
BYD Magnus Jespersen velkommen til Horsens

bubble