Søndag eftermiddag bød igen på basketball i Forum Horsens. Denne gang var det Pro B mandskabet fra Copenhagen Basketball.
Nogle havde måske vurderet, at det burde have været en let sag for hjemmeholdet, men det blev ingenlunde tilfældet. Godt nok vandt HIC en komfortabel sejr, men holdet måtte bestemt slide hårdt i det stort set hele kampen, for først i sidste quarter lykkedes det HIC for alvor at trække fra dagens modstander Copenhagen. Og grunden til dette kan kun tilskrives Copenhagens Basketballs enorme kampgejst og vilje. De var bestemt ikke kommet til Horsens for at lægge sig fladt ned.
Kampen startede i vanlig stil for hjemmeholdet med et højt og aggressivt presspil, for ligesom at vise modstanderne, hvem der bestemte i Forum Horsens. HIC trak da også fra i starten, men takket være et stærkt og godt skydende udehold, der blandet andet sænkede 5 treere i dette quarter, og derved holdt sig inde i kampen, så stillingen ved starten af 2. quarter, var kun 29 – 21 til hjemmeholdet.
I 2. quarter fortsatte HIC det aggressive forsvarspil, der blev krydret med hurtige opspil, så hjemmeholdet fortsatte med at trække fra. HIC fik også lidt gang i deres treere, men Copenhagen Basketball, var også godt skydende i dette quarter. Hos HIC faldt især en af holdets stjerne, Roberto Gallinat i øjnene, da han havde scoret 19 point i 1. halvleg. Hos Copenhagen Basketball var det især Igor Bakic man lagde meget mærke til, og han havde da også scoret 14 af udeholdets point i 1. halvleg.
HIC vandt også 2. quarter, denne gang med 24 – 17, så da kampen blev genoptaget efter halvlegspausen, var stillingen 53 – 38 til HIC.
De fleste sad nok og ventede på, at HIC for alvor ville trække fra i 3. quarter, men Copenhagen Basketball ville det bestemt anderledes. HIC var bestemt ikke godt skydende i denne kamp, så de måtte ofte slide sig til 2 point-scoringer, mens udeholdet fortsatte med at være godt skydende og scorede på 3 treere i dette quarter, så stik imod de flestes forventninger, så vandt Copenhagen Basketball 3. quarter med 24-23!
Om det var det, der vækkede hjemmeholdet, vides ikke, men i hvert fald startede HIC som lyn og torden i 4. og sidste quarter. Holdet lavede et 15-0 run på de første 3 minutter, og så var det ligesom linjen var lagt. HIC havde nu fået det forventede forspring oparbejdet, og resten af kampen, byttede holdene stort set points. Copenhagen Basketball havde åbenbart brugt alle deres treere i de første 3. quarter, for de scorede slet ingen treere i sidste quarter, modsat hjemmeholdet, der nettede 2 gange på treere.
Slutresultatet blev en sejr til HIC på 107 – 75 over Copenhagen Basketball, der bestemt havde meget stor ære af denne kamp. Topscorer for gæsterne blev Filip Rajovic og Igor Bakic begge med 22 point. Hos HIC var det endnu engang holdets 2 stjernefrø, Roberto Gallinat og Otis Livingston II, der trådte lysende frem. Roberto med 30 point og Otis med 24 point. Men det var også værd at bemærke, at holdets anfører, Frederik Rungby leverede en enorm forsvarspræstation.