På en flot solrig men kold vinterdag var HIC kørt til Amager for at spille den næstsidste kamp i grundspilsserien. Amagerhallen klædt i de tradiotionelle blå og røde farver lagde gulv til en kamp der ikke var helt blottet for spænding. Tilskuerpladserne lod dog noget at ønske, da kun omkring 80 tilskuere havde trodset vinterkulden for at se om hjemmeholdet kunne stille noget op imod de "røde" fra Horsens.
Med Tarik Edhemovic og Mads Daugaard i en starting "five" der også bestod af Liam, Isaiah og Magnus, ligger vi lidt halvsløjt fra fra land. Fra stillingen 6-5 til HIC trækker Amagerkanerne fra og bringer sig i front med 16-8. Scoringerne godt fordelt på alle deres startere hvor Amagers center M. Gum i dag var fraværende. Forsvaret lader noget at ønske og det virkede som om at de stive bus-ben lige skulle igang på flere af spillerne.
Liam Churchill Sørensen og Kareem Reid holder HIC inde i kampen og er med ét minuts tid tilbage af perioden, næsten de eneste HICére der har fundet vej til nettet. Med ni og elleve point er stillingen 27-21 til Amager. I slutminutterne ser Matt Johnson banen og han kan lukke første periode ned med et lay-up til en 27-25 reducering. Der skal strammes op i forsvaret hvor HIC laver for mange individuelle fejl og Amagers skytter skal dækkes hårdere hvis HIC skal have point med hjem.
I anden periode er benene mere klar og Anton Harbo har set banen. Han starter med tre point og i det efterfølgende angreb kommer han med assisten til Kareem der ligger to i under kurven. Få sekunder efter er det Matt Johnson der stjæler bolden til et lay-up og så er vi i front med 27-32. Kampen bølger og Amagers Linus Kyhn kan ligge sit tiende point i kurven til en udligning 32-32.
De næste seks minutter trækker HIC fra. Vel anført af en spillelysten Matt Johnson der dominerer perioden og sætter sit femtende point i kurven med 1.30 tilbage af perioden. Amager vil have time out og HIC er foran med 49-57 Amager virker presset og en ellers fin scoringsprocent er dalene. De lykkedes dog alligevel med at reducere i slutminuttet til en halvlegsstilling 53-57 For HIC har Matt Johnson 15. 13 til Kareem Reid og 10 til Liam Sørensen.
I tredje periode er Tarik Edhemovic og Mads Daugaard igen med fra start. Og de benytter sig af muligheden for en del spilletid. Der er henholdsvis ni ogh ti point fra deres side. HIC har teten, uden rigtig at sætte sig helt igennem. Til gengæld er der flittige udskiftninger og spilleminutterne er spredt godt ud. Det er samlet set nok til at vi øger forspringet en smule. Stillingen ved udgangen af perioden er 73-86 til HIC. Anton Harbo er bedste mand i perioden og han har 12 point.
I fjerde periode begynder vi godt med at holde intensiteten. Amager virker trætte og det kan ses på både scoringer og rebounds. Førstnævnte udbygges langsomt til et forsping på tyve point og ca. tre minutter før kampens slutning kan Matt Johnsom sætte point nummer 100. Reboundsstatistikken siger 39-19 i HIC favør, hvoraf hele 18 er af offensiv karakter. En kamp hvor man sidder tilbage med følelsen af at holdet aldrig rigtig spillede sig helt ud og et håb om at meget bliver gemt til torsdagen topkamp mod rivalerne fra Bakken Bears. Slutresultatet på en vinterkold aften på Amager bliver en HIC-sejr på 92-113
Topscorer i kampen denne eftermiddag aften var:
Matt Johnson 21 point og 3 rebounds
Kareem Reid 18 point og 5 rebounds
Liam Sørensen 14 Point og 5 rebounds
Tarik Edhemovic 13 point
Isaiah Johnson 12 point og 7 rebounds
Mads Daugaard & Anton Harboe 12 point
I næste kamp torsdag aften kl 19.00. er det modstand af en anden kalibrer, når Bakken Bears gæster Forum Horsens. Kig op i hallen til det traditionsrige rivalopgør af Østjylland.
