Efter godt fire måneders pause skulle basketsæsonen endelig i gang igen. Over 1200 mennesker havde fundet plads i Forum Horsens, og de blev ikke skuffede.
HIC endte med at vinde med 89-87 efter et drama.
HIC kom bedst fra start og den nye store mand Cedric Kuakumensah ramte to treere. Randers lod sig dog ikke ryste og Chris Nielsen var varm fra starten. Nielsen scorede 13 point i første periode.
Kevin Larsen og Christian Benzon fik begge debut for HIC. De scorede henholdsvis 7 og 6 point i første periode. Efter denne periode førte Randers med 23-19.
I anden periode steppede HIC op i forsvaret og Randers havde svært ved at få bolden i kurven. For HIC blev pointene fordelt og hele 8 spillere scorede i perioden. Ved pausen var HIC foran med 41-38.
Hvad Lawrence Alexander havde spist i pausen er ikke til at sige, men har var VARM i starten af 3 periode. 14 point på tre minutter og HIC var oppe med 11 point. Randers og især Chris Nielsen kæmpede sig ind i kampen igen og var således kun bagud med 65-64 før sidste periode.
Fjerde periode var lige hele vejen igennem. Med ti sekunder igen er HIC foran med 4 og Randers begår en overlagt fejl. Der opstår tumult og i tumulten får HIC to overlagte fejl. Det betyder to straffe til Randers og bolden igen. Straffene bliver scoret, men det sidste forsøg brændt, og HIC kan vinde en snæver sejr på 89-87.
Bedste mand for HIC var Lawrence Alexander, mens mest fremtrædende for Randers var Chris Nielsen.
Næste kamp for HIC er på onsdag, hvor Næstved kommer forbi.