HIC I KVARTFINALEN I POKALTURNERINGEN

D. 13 november 2023

HIC kunne tage hjem til Horsens med en sejr på 90-71 i pokalturnerings ottendedelsfinale, efter at holdet var på besøg hos Værløse Blue Hawks i Storkøbenhavn søndag aften. Det var en svær start på kampen, hvor Værløse startede ud i vanlig tempofyldt stil og kunne bringe sig i front med 9-2 i kampens begyndelse. HIC kom med igen slutningen af perioden. Værløse var som sædvanlig anført af Mikkel Hauge og Adam Heede-Andersen der dominerede Værløses angrebspil med 10 af Værløses 15 point i  første periode. Leonardo Carlino var tilbage i kamp for HIC i topform og stemple ind i kampen med sammenlagt 18 point og flere gode forsvarsaaktioner. Mens Greg Williams JR og Sami Eleraky slutter perioden godt af med et dunk af Greg samt gode inside scoringer af Sami Eleraky. HIC er i front med 17-15 ved periodepausen. 

Anden periode er domineret af HIC hvor holdet bringer sig foran med seks point anført af Leonardo Carlino. Adam Heede-Andersen forsøger at holde Værløse inde i kampen og har syv point i perioden. Gage Davis er nu kommet i gang og langsom trækker HIC fra. Perioden slutter med en 12 point føring til HIC til en pausestillingen på 48-36

I tredje periode holder HIC afstanden til Værløse. Det er fortsat hjemmeholdets Adam Heede-Andersen og Mikkel Hauge der trækker det store læs for dem, mens HIC´s større bredde du begynder at vise sig i kampen. I denne periode er Greg Williams kommet i gang, mens Sami Eleraky har gode indhop og dominere spillet under kurven. HIC går til periodepausen med en føring på 55-68. Værløse holder sig indenfor rækkevide og kampen er på ingen måde afgjort endnu. 

I fjerde periode lykkedes det Værløse at reducere føringen til ni point. Tættere på kommer hjemmeholdet ikke, selvom de er godt støttet af hjemmepulikummet. HIC trækker langsom fra og de sidste fem minutter efterlader ingen tvivl om, hvem der trækker sig sejrsrig ud af kampen. HIC er igen anført af god bredde og både Leonardo Carlino, Greg Williams JR, Sami Eleraky og Gage Davis har gode aktioner i slutfasen af kampen. Scoringstavlen viser en sejr på 90-71 da hornet lyder og HIC har kvalificeret til til pokalturneringens kvartfinale. 

Fem spillere for HIC scorer ti point eller mere. Topscorer bliver tilbagevendte Leonardo Carlino med 18 point suppleret med 7 rebounds. Gage Davis med 15 point. Sami Eleraky har 12 point og 6 rebounds. Marius K. Sørensen med 11 point og 8 rebounds og Greg Williams JR 11 point. 

For Værløse er det Adam Heede-Andersen med 18 point. Mikkel Hauge har 17 point mens der var 7 point til Gustav Halbye og Frederik Jellum. 

Næste kamp for HIC er på udebane mod Bears Academy søndag den 19. november kl 16.30 

 


bubble