HIC HENTER AMERIKANSK POINT GUARD!

D. 13 juli 2019

Efter at have præsenteret hele ni velkendte ansigter i truppen til den kommende sæson er det nu tid til at løfte sløret for den første nye mand i den gule trøje.

Vi er stolte af at præsentere Otis Livingston II som ny point guard i HIC-uniformen.

Spilstyreren kommer direkte fra et 4-årigt ophold hos George Mason University i NCAA Division 1, hvor han har nydt stort succes i alle årene.

Skolen hører til i den stærke Atlantic 10-conference, og her har Otis Livingston II vist sig fornemt frem.

Han havde sin bedste sæson statsmæssigt i 17/18, hvor det blev til ikke mindre end 17,3 point og 4,4 assists pr. kamp.

Ser man på det over alle fire år, har Otis holdt et imponerende gennemsnit på 14,1 point og 3,75 assists gennem hele sin flotte College-karriere.

I sit første år hos George Mason blev han valgt til Årets Rookie-hold i Atlantic 10, mens det i 17/18 blev til mere hæder i form af blandt andet en udnævnelse til All-Atlantic 10 second team.

Hvis du har lidt tid på hånden, kan vi anbefale et par highlight-videoer, hvor du kan se lidt nærmere på Otis’ evner.

Dem finder du her: 
https://youtu.be/2EZpVE5vZAs?t=25

Og her:
https://youtu.be/eHGUDvahyvQ

Vi får en spiller med masser af speed, sublim ball-handling, et godt blik for sine medspillere og et solidt skud.

Vi håber, I vil tage godt imod Otis Livingston II, når han ankommer til Horsens midt i august.

Byd ham først og fremmest velkommen med et ‘LIKE’!

 


bubble