ALADDIN BARAKEH FORLÆNGER SIN KONTRAKT!

D. 23 juni 2019

Vi fortsætter striben af gode nyheder. Horsens-drengen Aladdin Barakeh har nemlig sat sin underskrift på en aftale med HIC for den kommende sæson.

Barakeh er lokalt blod, og derfor har det været en stor prioritet at få ham på holdkortet til den kommende sæson.

Aladdin havde sin vel nok bedste sæson i gult i 18/19, inden han desværre fik den sidste del af slutspillet ødelagt af en skade.

Den vil formentligt holde ham ude af spil indtil omkring jul, men derfra er han igen klar til at byde ind med sin ukuelige fight.

- Jeg har allerede haft et godt møde med vores nye træner Finnur, og jeg ser frem til at være en del af et helt nyt kapitel i HIC, siger Aladdin Barakeh.

 


bubble