Christian Benzon

Position: Guard

Land: Danmark

HIC HENTER DANSK LANDSHOLDSSPILLER!

Vi er stolte af at annoncere, at den danske landsholdsspiller Christian Benzon skifter til HIC på en et-årig aftale med en option for yderligere en sæson.

23-årige Christian Benzon har de seneste 4 år opholdt sig på højeste College-niveau i USA hos Evansville i NCAA 1. 
Her bidrog han i sin sidste sæson med 6 point og 4,5 rebounds i gennemsnit for Purple Aces.

Benzon er en guard/wing på 193 cm, som offensivt har sine forcer i at gå stærkt på kurven, hvor han qua sin hurtighed og atletiske evner har gode kort på hånden.

Men hvad statistikkerne ikke altid afspejler er, at Christian er en eminent forsvarsspiller. Han sætter stor ære i den yderst vigtige disciplin og vil på den front blive en pinsel for alle modstandere i den kommende sæson i Basketligaen.

Vi kender Christian særdeles godt. Inden han i en ung alder tog til USA, repræsenterede han SISU, og i sine ungdomsår var han sammen med sin bror fast inventar på HICs årlige basketball-camp. Samtidig har han været en profil på de danske ungdomslandshold, inden han tog afsted.

Igennem alle College-årene har vi fulgt Benzon, og da han i år færdiggjorde sit amerikanske eventyr, stod vi klar til at starte en dialog.

Det har medført, at Christian i sidste uge gennemgik Benzon to dages prøvetræning i HIC og fik foretaget sit lægetjek. Siden da har vi arbejdet på en aftale, og den er nu faldet på plads.

Vil du se lidt video med Christian, kan det findes her: 
https://www.youtube.com/watch?v=CRoP1b_ETcE (virker kun på PC)

Christian Benzon


bubblemedia