HIC HENTER SERBISK PROFIL!

D. 01 juli 2018

Vi kan i dag officielt byde velkommen til 22-årige Stefan Savic, der skifter til Horsens IC på en 2-årig kontrakt.

Stefan kommer til klubben efter et 2-årigt ophold i den serbiske klub, KK Tamis Pancevo. Her har han i gennemsnit sat 9 point, 5 rebounds og 2,4 assists på tavlen for sit hold.

Det er første gang, siden vi hentede Vedran Borovcanin, at vi får en spiller med erfaring fra den stærke serbiske liga, og der er ingen tvivl om, at vi har store forventninger til Stefan.

Tidligere på sommeren fløj vi Stefan ind til prøvetræning i Horsens, hvor den venstrehåndede small forward, der også kan spille positionerne 2 og 4, efterlod et godt indtryk. Både som spiller, men ikke mindst også som menneske.

200 centimeter høje Stefan Savic kommer til Horsens i løbet af august, og vi håber, at I vil tage godt imod ham.


bubble