HIC HENTER AMERIKANSK GUARD!

D. 03 juli 2018

Nyhedsstrømmen fortsætter i Horsens IC. I dag kan vi offentliggøre, at vi har skrevet en 1-årig kontrakt med den amerikanske guard Charles Callison.

Callison kommer til de gule fra Dzukija Alytus, der hører til i den meget stærke liga i Litauen.

Her stod den 183 centimeter høje guard bag 6,2 point og 2,8 assists pr. kamp for sit hold på 16 minutter i snit.

Inden den første professionelle sæson i Europa opholdt Callison sig på college i USA, hvor han repræsenterede Washington State, som spiller i PAC12-conferencen i den bedste college-række.

Hos Washington State snittede han 9,7 point, 2,2 assists og 1,3 steals pr. kamp blandt nogle af USAs absolut største talenter.

Vil du se lidt mere til Charles Callison, kan du gøre det her, hvor han spiller mod storholdet Zalgiris i Litauen.

https://www.youtube.com/watch?v=V2541bvShcs

Vi håber, at I som altid vil tage godt imod en ny spiller, når Charles midt i august kommer til Horsens.


bubble