BRANDON TABB SKIFTER TIL HIC!

D. 12 august 2018

I forlængelse af det afsluttede samarbejde med Christian Benzon kan vi nu - lidt forsinket - offentliggøre, at Brandon Tabb er ny mand i den gule trøje.

Den amerikanske shooting guard kommer til klubben efter et særdeles succesrigt ophold hos Bethune-Cookman i NCAA Division 1.

Her spillede hans universitet i MEAC-conferencen - og efter et flot gennemsnit på 18,9 point, 3,6 rebounds, 1,6 assists og 1,5 steals per kamp, blev Brandon Tabb kåret til årets spiller i conferencen.

Det er en forrygende skytte, vi får til klubben, og det beviste 193 centimeter høje Tabb ved at sætte rekord for Bethune-Cookman, da han i sin første sæson formåede at sænke hele 106 tre-point skud.

Vil du se mere til vores nye sniper, kan du gøre det lige her:
https://www.youtube.com/watch?v=nF_HsAlvJoM&t=78s

Som I kan se på billedet, er Tabb allerede vant til at optræde i gult, så vi håber den hidtidige succes fortsætter, når han inden længe lander i Horsens.

Brandon Tabb er den anden spiller, vi igennem tiden har hentet til klubben fra Bethune-Cookman. Den første var Antonio Webb.

Med tilgangen af Brandon Tabb mangler vi nu udelukkende en stor mand, før truppen er komplet.


bubble